Fodbold
jyllandsserie 2, Kolding IF-Bramming 4-2 (1-2)
Starten var ikke så lovende.
- Bramming's to mål fik de for nemt,
sagde cheftræner Pete Buhl Madsen, der på dagen havde fået to
spillere fra førsteholdstruppen, Rasmus Nissen og Oscar Stentoft,
med.
- Det er fint for os. Rasmus Nissen
bad selv om at spille for os i dag, da han gerne ville have noget
spilletid. Det er ikke altid, at vi får nogen ned til os. Men jeg
vil gerne sige, at de gange, det er sket, har det været godt for
spillerne og for os. Som hovedregel skal vi bruge vor egen trup, men
vi er altid parat til at hjælpe til, lød det fra cheftræneren.
Begge de nævnte spillere viste deres
værd. Således var det Oscar Stentoft, der reducerede inden pausen,
og kort ind i anden halvleg udlignede Rasmus Nissen.
Henrik Zaulich Madsen bragte sit hold
på 3-2, mens det var unge talentfulde Mads Kath, der lukkede festen
med målet til 4-2.
- Et meget flot mål. Karth drejede
bolden helt op i det lange hjørne. Vi burde slet ikke have været i
vanskeligheder, for dette var et studie i brændte chancer. Vi skulle
og burde have vundet større. Nu fik vi en god afstand til de to
bundhold i rækken og kan koncentrere os om at spille med i toppen.
Vi har en vanskelig kamp lørdag den 23. april i Herning, hvor vi
spiller på kunstgræs mod et Herning Fremad-hold, der spillede i
danmarksserien for nylig, lød det fra Pete Buhl Madsen, der
fremhævede Søren Zachariassen, Rasmus Nissen og Oscar Stentoft. |