Fodbold serie 2,
Skibet IF-Seest B 4-1 (2-0)
Der skulle meget, meget mere end matematik til at redde Seest
Boldklub ud af kniben fra sidstepladsen inden sidste spillerunde. Og
matematikken blev overflødig, da Seest tabte opgøret med 4-1 efter
2-0 ved pausen. Og efter 'den kamp, vi plejer at spille'....
- For den lignede nemlig helt alle de
andre, Vi er klart det bedste hold mellem felterne, vi har bolden -
de har målene - og vi taber igen på vores mangler i de to målfelter.
Seest kom bagud 1-0 på et - mente
Mathiesen - noget tyndt dømt straffespark. 2-0 blev det også før
halvlegen, inden Seest's topscorer Nikolai Zederkof fik reduceret
til 2-1 på et nyt straffespark.
- Og derfra skal vi jo satse
voldsomt fremad, så der var 'åben dør' i forsvaret. Det udnyttede
Skibet så to gange til slutresultatet 4-1, men mere rimeligt havde
nu været 6-5 !
- Og jeg har intet at udsætte på
den hér trup i et forår, hvor vi kun har haft fjorten mand til
rådighed - og halvdelen af kampene er stillet med kun elleve mand.
Alligevel er vi aldrig blevet kørt ud på 'røv og albuer' men har
spillet med i alle kampe. Og du kender mig jo - nedrykningen er fin
nok. Den får i hvert fald ikke mit 'pis i kog'. Og véd du hvad? Vi
har i foråret afholdt elleve tredje halvlege. Og dem har vi vundet
alle sammen, sagde Henrik Mathiesen med trods alt masser af smil i
stemmen.
God sommer deroppe :-)

slutstillingen i serie 2 pulje 21
er lånt fra dbu.dk |