sportK - søndag den 31. juli 2022 17.30 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ken Jepsen   

Hvis det går som sidst, så ryger Esbjerg FB ud af pokalen
FAVORITTER : Esbjerg FB må påtage sig favoritværdigheden tirsdag aften
  

Tirsdag 19.00, Autocentralen Park :
Fodbold Sydbank Pokalen, Kolding IF-Esbjerg fB


For et stykke tid siden havde Jydske Vestkysten en stor reportage om netop Esbjerg fB. Og hvis det, avisen skrev, står til troende, så må Esbjerg fB være storfavoritter. Sådan ser Kolding IF's cheftræner Kristoffer Wichmann også på det.

- De er store favoritter. De har det syvende største budget i Danmark og en bred og stærk trup. Men vi har da tænkt os at byde dem op til dans. Jeg tror, det bliver en seværdig kamp. Og vi vil prøve at gøre kampen meget intens og hård. Vi går ydmygt til opgaven og lægger os ikke ned, lød det fra Wichmann søndag eftermiddag.

SportK.net tror på en hård, nådesløs fight og indsats fra hjemmeholdets side. Og hvorfor skulle Kolding IF ikke vinde den kamp? De har jo gjort det før. Sidste gang var sidste år, hvor Esbjerg spillede i Nordic Bet Ligaen og Kolding IF var rykket ned i 2. division. Kolding IF vandt den kamp. Det var i anden runde af Sydbank Pokalen. 2-1 blev det. Der var 1647 tilskuere. De var rigtig godt tilfredse. Så kære fans af Kolding IF og andet godtfolk...... se at kom ud på Autocentralen Park og støt op. Vær holdets tolvtemand. Og husk så lige.......... de to hold spiller altså i samme række!

Man kan sandsynligvis også se tre debutanter. I hvert fald lyder det til, at Markus Bay Jensen, Yao Dieudonne og Sebastian Denius alle er med i truppen.


Hvorfor skulle KIF ikke gøre det igen..? Her er jublen fra den 31. august sidste år efter Rasmus Nissens sejrsmål til 2-1