Lørdag 13.30,
Madsby Enge, Madsbyvej 4, 7000 Fredericia :
Fodbold jyllandsserien 1, Fredericia fF-Kolding Boldklub
Én af klubbens to cheftrænere, Jonas Raunsbæk, maner til besindighed
før holdets premierekamp i Fredericia.
- Det er stadig ferietid, og vi
mangler stadig en fem-seks mand tilbage fra ferie. Men vi stiller
med et stærkt og meget ungt mandskab, som vi tror på. Der er en del
nye folk, og vi har stadig mange ting, vi ikke har fået svar på. Vi
har dog fået svar på målmandsposten, for Nicolaj Berg Laursen er
startet op igen, og han bliver en stærk back-up for Jens Larsen.
Desuden har vi to debutanter. Det er Oliver Kjøller og Mikkel
(efternavnet har vi ikke, red). Begge er kommet til fra
Bramdrupdam, lød det torsdag aften fra Jonas Raunsbæk.
Der er også styr på andetholdet, som
er rykket op i serie 2. Samin Kohestani er cheftræner, mens
tilbagevendte Anders Hansen er spillende assistenttræner. Dette hold
spiller lørdag kl. 13.00 mod Sønderborg Fremad. |