sportK - lørdag den 17. september 2022 17.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

Dalby hev vigtigt point i land i Løjt
   

Fodbold serie to, Løjt-Dalby 0-0

Mads Lund, assistenttræner, var chef i dagens anledning. Cheftræner Rasmus Gant skulle nemlig bruges til noget andet på dagen. Dalbys normale keeper var ikke med, og så tog Gant i stedet plads i målet.

- Du kan godt rose Rasmus. Han gjorde det godt. Men du skal også rose Mehdi. Han spillede meget stærkt i det bageste forsvar og var vor bedste mand i dag, lød det fra Mads Lund.

Han mente ikke, at 0-0 på udebane var det rette billede af kampen.

- Vi havde mange gode chancer og burde nok have vundet denne kamp, sagde han.

Næste kamp er tirsdag på Mosevej. Et ægte lokalopgør mellem Kolding Boldklub og Dalby. Og en vigtig kamp, eftersom de to klubber begge ligger tæt på hinanden i bunden af rækken.