sportK - lørdag den 17. september 2022 18.45- tekst Ole Sørensen - arkivfoto Ken Jepsen (c)  

Fornem indsats af KIF's U17 drenge
TÆT PÅ : HB Køge har fortsat ikke tabt i en halvt år. Men i dag var det 6 minutter fra at ske..!
  

Fodbold U17 drenge division, HB Køge-Kolding IF 2-2 (0-1)

KIF var foran to gange, da holdet lørdag eftermiddag gæstede på mål af Omar Sheik Ali før pausen og Ali Sheik Ali efter. Men blev indhentet to gange, det sidste mål seks minutter før tid på et straffespark af den dobbelte målscorer for HB Køge, Mustafa Salah.

Og for at sætte resultatet lidt i relief, så er HB tophold i drenge divisionen - et hold, som ikke har tabt en fodboldkamp siden marts måned. Så KIF-træner Esben Jensen var både glad og stolt - og ærgrede sig..

- Det var så ærgerligt, at de fik det straffespark til sidst - for vi var jo bare så tæt på efter en rigtig mandfolkepræstation af drengene. Vi matcher dem jo fuldstændigt kampen igennem, hvor de godt nok får os presset ned i forsvaret. Men hvor vi skaber vores chancer ud af det pres efter en flot indsats, hvor vi bestemt ikke burde have nøjes med uafgjort. For vi havde afgjort muligheder til mere i dag, fortalte træneren.

Han og holdet spiller igen næste lørdag hjemme, hvor AB kommer på besøg.


Kolding IF's unge brødrepar Sheik Ali, som har spillet i klubben hele karrieren. Og som KIF siden august ganske klogt har skrevet kontrakter med
(foto : KIF Fodbold, lånt fra klubbens web)