sportK - torsdag den 29. september 2022 15.45 - tekst Michael Juncher - fotos lånt fra KIF's web   

To jubilæer og tre på rundens hold
HÆDER : Hele tre KIF'er har denne uge fundet vej til 'Rundens Hold'
  

I 2-0 sejren over Fortuna Hjørring sidste weekend i Kvindeligaen, kunne man, udover glimrende fodbold, også se to 50 kamps jubilarer. Det var Sofie Karsberg og Laura Høgh Faurskov.

Og Karsberg var slet ikke færdig med at få hæder. Hun er også blevet valgt til rundens hold. Meget fortjent. Det samme gjorde også to af kampens dominerende spillere. Såvel Pernille Sanvig som Ea Rasmussen er også med på rundens hold.

Søndag spiller kvindeligaholdet endnu en vigtig kamp. Nemlig i Thisted mod FC Thy Thisted.

Holdet har revanche til gode, idet det var Thisted, der slog dem ud af pokalen for nylig.