sportK - lørdag den 15. oktober 2022 16.00 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

Første nederlag til KIF's jyllandsseriehold
FØRSTE NEDERLAG : KIF var foran to gange i Fredericia. Men var bagud, da slutfløjten lød
  

Fodbold jyllandsserie 1, Fredericia fF-Kolding IF 4-2 (2-2)

- Øv.. så fik vi desværre slettet nullet i rækken med nederlag, ærgrede KIF-træner Michael Krogh sig efter efterårets første turneringsnederlag på Madsby Enge i Fredericia. Hvor netop banen bestemt ikke passede favoritterne godt.

- Det var naturligvis en regntung efterårsbane - og da vi altid træner på kunst, så er de baner bestemt ikke os. Heldigvis er vores sidste tre kampe alle på vores favoritunderlag.

KIF kom ellers fint fra start, endda på en måde, hvor holdet bestemt ikke så ud til at savne en andet underlag. 6-7 hurtigt afleveringer blev afsluttet med at Mads Kath prikkede bolden under målmanden til 0-1. Desværre røg en bold uheldigt op på Morten Jægers hånd i feltet bare tre-fire minutter senere, hvor hjemmeholdet udlignede på straffesparket. Mads Kath bragte dog KIF på 1-2 fem minutter senere, hvor han 'følte' bolden op i det fjerneste hjørne. Og alligevel fik hjemmeholdet udlignet til pausestillingen 2-2 i halvlegens sidste minut på et hovedstød.

Og selvom KIF faktisk så ud til at være kommet bedst ud efter pausen, så blev det alligevel hjemmeholdet, der afgjorde kampen med to mål - og dermed af egen kraft kom fri af faren for rækkens sikre direkte nedrykningsplads.

KIF's restprogram ser således ud : Esbjerg fB hjemme på lørdag inden to udekampe imod FC Sydvest 05 Tønder og Horsens fS.


aktuel stilling lånt fra dbu.dk