sportK - lørdag den 22. oktober 2022 17.45 - tekst Michael Juncher - friske fotos Ole Sørensen (c)  


Solveig Andersen (11) udlignede til 1-1

Meget vigtig sejr til
Kolding IF's kvindeliga
AFGØRELSEN : Sofie Thrane Hornemann var matchvinder med målet til 3-2
  

Fodbold Kvindeliga, Kolding IF-AGF

I en kamp, der bestemt ikke var nogen fodboldmæssig oplevelse, tog Kolding IF arbejdshandskerne på til sidst og krigede sejren hjem.

Hjemmeholdet startede ikke specielt godt, og AGF kom foran 1-0 efter 14 minutter. Man skal aldrig give et hjørnespark væk, men det gjorde hjemmeholdet her, i stedet for at sparke bolden til indkast. Og inde foran mål stod Mathilde McNamara rigtigt og sendte bolden ind til 1-0 til gæsterne.

Men Solveig Andersen, der som sædvanligt arbejdede som en hest, stod ti minutter senere parat inde i feltet og sendte bolden i nettet på den gode aflevering fra Laura Høgh Faurskov.

Og det blev også 2-1. Det var efter 32 minutter, hvor Ida Karsberg tog en god tur i højresiden og serverede bolden for fødderne af Ida Guldager, der sparkede bolden sikkert ind fra vel 17-18 meter. Flot sparket ind af Guldager, der viste sig frem som én af holdets allerbedste.

Men ak og ve. Blot fem minutter efter pausen blev der udlignet. En AGF-spiller sendte aflevering ind i feltet, hvor Asla Johansen forholdsvis nemt kunne udligne til 2-.2. Sådan en tværaflevering må aldrig få lov til at gå hele vejen igennem et forsvar på den måde.

Skidt!
 


Solveig Andersen's udlignende spark


AGF havde en fanskare med sig til Kolding, der satte masser af liv på tribunen.
I øvrigt også masser af 'larm' fra trommen

Det blev en anden halvleg, hvor spillet bølgede frem og tilbage. AGF forekom at have mest styr på bolden, men rigtig farlige blev de aldrig. Man skulle helt frem til 82 minutter, før der skete noget afgørende. Ea Rasmussen blev fældet i feltet, og det efterfølgende straffespark udnyttede Sofie Thrane Horneman stensikkert til 3-2. Og det skulle også vise sig at blive sejrsmålet.

Cheftræner Jesper Bisgaard var rigtig glad og fornøjet. Men han var også realist.

 
- Det var en meget intens fodboldkamp, hvor det spillemæssige stadig halter en hel del. Vi skal arbejde meget med vort spil, for det hænger ikke så godt sammen.. Men det er noget, vi har kæmpet med længe, og vi fortsætter. Jeg synes, vi lykkes meget godt med at stresse AGF og få deres midtstoppere til at føre bolden frem. Vi skal være skarpe i felterne, og i dag scorer vi altså tre gange.

- Og så skriv, at jeg synes, Ida Guldager spiller en flot, flot kamp. Hun var her og der og alle vegne. Og så er jeg glad for, at vi kriger kampen hjem. Vi søger stadig efter det gode boldspil, men når det ikke rigtig lykkes for os, er det fornemt af os, at krige denne kamp hjem. Vi skal nok komme efter det. Vi træner på kunst, og det skal vi, hvis vi skal have styr på sammenspillet og evnen til at holde på bolden, lød det fra Jesper Bisgaard.
 

KAMPEN I TAL
22. oktober 2022
Gjensidige Kvindeliga
Kolding IF - AGF 3-2 (2-1)
TILSKUERE : 345
           
      0-1 Mathilde McNamara 15.
        Kathrine Spanner 21.
25. Solveig Andersen 1-1      
33. Ida Guldager 2-1      
           
      2-2 Asla Johansen 51.
        Mathilde Madsen 82.
84. Sofie Thrane Hornemann 3-2      
90+2 Sofie Karsberg        
           

KIF udskiftninger undervejs :

       
78.

Sofie Lybæk
Laura Faurskov

       
78.

Freya Winther
Emma Velintanlic

       
86.

Juliane Foss Gade
Solveig Andersen

       
93.

Cecilie Christensen
Sofie Thrane Hornemann

       
             
 
             


frisk stilling lånt fra dbu.dk