sportK - tirsdag den 2. oktober 2022 21.30 - tekst & arkivfoto Ole Sørensen (c)  

KB har vendt minus til plus
FRA 'NED TIL OP' ? : KB har for længst reddet livet i serie 2. Nu kan holdet selv afgøre,
om de i stedet skal den anden vej tilbage til serie 1

  

Fodbold serie 2, Løjt IF-Kolding B 1-3 (1-2)

Imponerende, hvad KB omkring træner Samim Kohestani har præsteret for en slutspurt i serie 2. For lidt over en måned siden lignede holdet efter et 1-0 nederlag i Sønderborg en alt for sandsynlig nedrykker. Men siden har holdet høstet seksten point af 21 mulige, har for længst indløst billet til en ny sæson i serie 2 - OG har nu tilmed spillet sig frem til en 'finale' på lørdag, hvor KB tager imod Aabenraa BK. Vinder KB den kamp, så ender holdet i stedet som nummer to og skal spille oprykningskamp. Dét kan man kalde for en vending...

I aften vandt holdet ude med 3-1 over Løjt efter to mål i første halvleg af Sune Refslund, mens det var Viktor Vanggaard Møller, der med målet til 3-1 lukkede kampen definitivt.

- Og det kunne let være blevet større, i øvrigt i en kamp over serie 2-niveau hos begge hold. Efter deres reducering rammer de også stolpen kort før pausen - men derfra overtager vi kampen fuldstændigt og vinder fortjent. Vi spillede vores bedste kamp i år - og glæder os nu bare til på lørdag, sagde Samim Kohestani.


frisk stilling lånt fra dbu.dk