sportK - lørdag den 19. november 18.00 - tekst Michael Juncher - arkivfoto Ole Sørensen (c)  


F

Sejr til U19 drengene i efterårets sidste kamp.
OTTE 'KASSER' : Der blev scoret otte gange. Heldigvis stod Kolding IF for de fem af dem.
  

Fodbold U19 drenge division, Kolding IF-Næsby 5-3 (2-0)

Starten var superb. 2-0 blev det på mål af Christian Juhl og Elias Valentin Andersen. Og der var bare gået 10 minutter. Og da Christian Juhl øgede til 3-0 ganske kort tid efter pausen, var der lagt op til en gevaldig øretæve til fynboerne. Men de fik reduceret to gange til 3-2. Det ville Nemo Thomsen lave om på, så han scorede til 4-2. Men Næsby var ikke slået endnu og kom på 3-4, inden Adam Zogovic lukkede festen med målet til 5-3.

Sejren betyder, at Kolding IF kan holde jul på en andenplads eller måske en tredjeplads. Men med kort afstand op til førerholdet fra HB Køge. Og målet er selvfølgelig klart. Man vil både udvikle yderligere. Men man vil garanteret også gerne vinde rækken.

Cheftræner Jonas Kamper var rigtig godt tilfreds.

- Mine spillere tømte tanken i dag. Og jeg er meget, meget stolt over dem. De kan jo godt mærke, at der er et større pres på dem. Et forventningspres. Men det har spillerne tacklet flot. Og i dag smed de alt ind og alt over bord og indfriede alle forventninger. Det er jeg super tilfreds med. Vi overvintrer tæt på topholdet ra HB Køge. Næste uge er syv fra truppen med i træningen med 2. division, og vi træner et par uger endnu frem til 8.12 og giver så spillerne en tiltrængt ferie, før vi starter op igen den 9.1. Spillerne får selvfølgelig en træningspaln med på ferie, så vi ikke starter på bar bund. Og derfra skal vi arbejde videre og udvikle os videre. Og der er altså også en træningslejr i Tyrkiet at se frem til. Det er U19, 17 og 15 hos drengene samt U18 og U16 hos kvinderne, der tager afsted her, lød det fra Jonas Kamper.

SportK.net ønsker trænerne og holdet en glædelig jul og et godt nytår.


stillingen er lånt fra dbu.dk