sportK - fredag den 10. februar 2023 23.00 - tekst Michael Juncher   

Kolding IF's kvindeliga kom i menneskehænder
GODE MOMENTER : På trods af nederlaget fik kvinderne masser af gode ting med sig
  

Fodbold testkamp, Kolding IF kvndeliga-Kolding IF U15 drenge 0-5

Fredag aften kom Kolding IF's stærke 15 drenge på besøg på Fynske Bank Arena, hvor de vandt 5-0 over klubbens kvindeliga hold. Det nederlag tog cheftræner Jesper Bisgaard nu stille og roligt. Det er nemlig sket før, når man har mødt de fysisk stærkere og hurtigere drenge. Og han følte, at hans spillere tog en masse gode ting med sig videre.

- Vi blev udfordret på tempoet, og vi blev sat under pres. Drengene er hurtige på fødderne. Men jeg synes, vi fulgte godt med. Og vi kunne heller ikke stille vor normale startellever, da flere af mine spillere er blevet syge. Her måtte vi undvære fem spillere. Fint nok. Så fik jeg set andre folk an. Så alt i alt en fin kamp, sagde Jesper Bisgaard.

Han og spillerne har lige været på træningsweekend.

- Det var en rigtig fin weekend, hvor vi havde fire gode træninger, sagde han.

Det har været nogle hårde uger for holdet.

- Derfor drosler vi kraftigt ned den kommende uge. Også fordi, vi har seks spillere med på U17, U19 og U23 landsholdssamlinger. I øvrigt har vi fået endnu en landsholdsspiller, idet Sara Amby er udtaget til U17 landsholdet. Sara Amby gjorde det godt i aften. Hun bliver rigtig god, roste cheftræneren.

Næste testkamp er den 26. februar. Her kommer Fortuna Hjørring på besøg.