Fodbold testkamp,
Kolding IF (js)-FC Sydvest (js) 0-0
Det er ganske sjældent, at to klubber spiller 0-0 i en testkamp. Men
sådan blev det, da de to jyllandsseriehold mødtes lørdag
eftermiddag.- Vort
forsvarsarbejde var fantastisk i dag. Den del af spillet er
selvfølgelig også noget, vi arbejder meget med. F.eks. handler det
om, hvor meget vi skal blotte os, når vi har bolden. Så jeg er meget
tilfreds med forsvaret, sagde cheftræner Michael Krogh.
Hans hold arbejder meget teknisk,
fysisk og taktisk, og målscoringen skal man nok få styr på også.
- Vi brugte sytten spillere i dag.
Blandt andre var der nogle folk fra vort tredjehold, som får chancen
i øjeblikket. Dem skal vi ikke glemme. I det hele taget handler det
også om at vise tillid til spillerne. Hvis de får tillid, så giver
de den en ekstra skalle. Og jeg har en god trup, som er gode til at
tage imod nye folk. Så jeg er meget fortrøstningsfuld, lød det fra
Michael Krogh.
Næste lørdag gælder det Bramming,
som igen kommer på besøg i Kolding. Bramming vandt tidligere på
dagen 3-1 over Kolding Boldklub's jyllandsserie 2 på Mosevej. |