Fodbold
testkamp, Kolding IF-Fortuna Hjørring 0-4 (0-1)
Denne skribent har set Fortuna Hjørring mange gange. De har store
traditioner i dansk kvindefodbold med mesterskaber og pokaltitler en
masse. Og når det kører for nordjyderne, skal alle andre hold være
vakse og opmærksomme. Ellers bliver man kørt over.
Kolding IF blev dog ikke kørt over. I
hvert fald ikke før pausen.
- Jeg synes faktisk, vi var bedst før
pausen, men jeg kunne dog godt have ønsket mig at vi spillede lidt
hurtigere og var lidt bedre til at vende spillet. Jeg var ellers
fint tilfreds de første 45 minutter, hvor vi spillede bolden godt
fremad det meste af tiden, sagde cheftræner Jesper Bisgaard.
Men så kom anden halvleg, og der blev
det meste vendt på hovedet.
- Fortuna har, som de plejer at gøre,
hentet mange nye spillere ind, og nogle af dem kom ind i anden
halvleg. De var gode. Samtidig kneb det for os at holde fast i
spillet og bolden. Vi fik ikke sat spillet ordentligt op nede
bagfra, og to opspillsfejl kostede to mål. Samtidig kostede det
også, at vi i dag (søndag,red.) manglede i hvert fald tre fra
startopstillingen. Vi fik heller ikke sat os igennem i duellerne. Så
anden halvleg var ikke godt. Heldigvis har vi masser af tid til at
få tingene i orden, for der er fem uger til sæsonstart.
- Næste lørdag spiller vi kl. 13.00
i Vildbjerg mod FC Thy Thisted. Der har klubberne lagt kampen til,
da afstanden til Vildbjerg fra hhv. Hjørring og Kolding er
nogenlunde lige lang. Den kommende uge skal vi træne meget i at
spille bolden op ad banen helt nedefra. Vi ved, at Thisted som de
plejer, vil lægge et højt pres på vort bagrum både med presset og
også med lange bolde i det bageste rum, sluttede Jesper Bisgaard.
|