Fodbold U17
drenge division, Kolding IF-SfB Oure 3-2 (0-1)
Cheftræner Rasmus Kragh var en glad mand, da vi fangede ham efter
kampen. Men han var ikke tilfreds med første halvleg.
- Vi var bagud ved pausen, og det
skuffede mig. I de første 45 minutter spillede vi for langsomt og
var alt for uafklarede med bolden. Vi gav Oure lov til at spille,
mente han.
Det blev heldigvis meget bedre efter
pausen.
- Vor anden halvleg var god. Vi kom
markant bedre ud, vi spillede godt og fik heldigvis udlignet ved
Younes Akileh. Og så fik Lasse Kidde Amstrup endelig hul på
målscoringen. Han bragte os på 2-1 og scorede sejrsmålet til 3-2. En
meget fortjent sejr, sagde Rasmus Kragh, der roste hele holdet men
også fremhævede specielt to mand.
- Der er ekstra roser til Mark Schmidt
og Younes Akileh i dag, lød det fra Rasmus Kragh.
Han og spillerne skal på langtur næste
lørdag, hvor Nykøbing FC venter på dem. |